Morsomme boligsøgende

Det er utrolig lidt materiale, der skal til for at komme til at fremstå som lidt af en tumpe. Dette opslag er i skrivende stund at finde i den lokale SuperBrugsen – Øgadekvarteret i Aalborg. Et område, der i forvejen lider en smule af manglende ambitioner.

Således er det også hos forfatterne af dette opslaget ovenfor.  For de svagtseende citerer jeg opslaget

Lejlighed Søges

Hej vi er 2 studerende som søger lejlighed i øster anlæg. Vi er stille og rolig mennesker som ikke rigtig lamer, vi bliver 20 til marts.

Max Hus leje ink. A/C 4000Kr.

Mvh Navn og Navn

Mobil # eller #

Det gør næsten ondt at læse men lad os tage det sætning for sætning.

Lejlighed Søges (Det er fantastisk at læse sætninger, hvor alle ord starter med store bogstaver. Desuden ved vi allesammen at “søge” er et egenavn)

Hej vi er 2 (nej I er to, tal under ti staves) studerende (jeg har mine tvivl, og i så fald er I ikke god reklame for uddannelsen) (her skulle  have været et komma)som søger lejlighed i øster anlæg (For dem der ikke kender Aalborg, så er Østre Anlæg  en park i Aalborg. Østre Anlæg består af en sø, en meget lille ø,  nogle lidt mindre græsarealer og en sti rundt om søen. Man kan altså ikke bo i Østre Anlæg. Læg desuden mærke til at det hedder Østre og ikke Øster). Vi er stille og rolig (rolige, da I er to) mennesker som ikke rigtig lamer (Her bliver man jo nødt til at stille spørgsmålet om man kan larme forkert? Eller det gør de kære unge mennesker jo nok, for de larmer ikke, de lamer. Jeg vælger her at bruge UrbanDictionarys definition af ordet. http://www.urbandictionary.com/define.php?term=lamer), vi bliver 20 til marts. (Så tror jeg ikke på I ikke larmer. En familieforøgelse på 18 personer, og så på én gang, er mere end de fleste kan klare – også uden larm)

Max Hus leje (selvfølgelig hedder det “Hus leje” og ikke “husleje”, hvad tænker jeg dog på) ink. (hvad er det for en forkortelse?) A/C 4000Kr. (i det mindste er forkortelsen korrekt i denne omgang. Der er så et par andre fejl, men hvem tæller)

Mvh Navn1 og Navn2

Mobil # eller #

Basal kommunal velfærd er kommet på dagsordenen

Socialistisk Folkeparti vandt utallige stemmer ved gårdsdagens kommunalvalg, hvilket gik ud over blandt andet Venstre og Socialdemokraterne. Dansk Folkeparti kunne også sole sig i succes, og hermed er tonen lagt for et land i krise. Kommunal velfærd er for tiden vigtigere end byernes prestigeprojekter.

For fire år siden fik oplevede Venstre en lignende fremgang. Folk havde arbejde, dansk industri gik forrygende og alle talte om vækst. Det var tid til at de danske byer gjorde noget ved en forsømt kultur. De fleste havde penge nok og ikke så mange gad bekymre sig om de færreste. Nu står vi fire år efter, socialismen overdøver alt og alle, og de før så egoistiske vælger er igen blevet endnu mere egoistiske. Det drejer sig ikke om en samlet bymæssig vækst, men i stedet om alle os uden arbejde eller med lønnedgang – dem vi glemte tilbage i 2005.

I dag vågner SF op til regnvejr og sejrstømmermænd. Det er sikkert herligt indtil de skal realisere alt den velfærd de har lovet vælgerne. Spørgsmålene hober sig op, og øverst på listen er spørgsmålet om pengene. Hvor skal de få dem fra? Fra skolerne? Fra kulturkassen? Give skatteprocenten endnu et hak opad? Mon ikke sejrstømmermændene bliver erstattet af kompromistømmermænd? Det er ikke nær så sjovt og så kan regnvejr ikke gøre det, når symbolikken skal benyttes. Sidst et så socialistisk styre havde magten var løsningen en mur, så borgerne ikke kunne se, hvor godt det gik i det øvrige Europa. Forrige gang udgjorde socialismen en anderledes, men stadig socialistisk, form. Det var Anden Verdenskrig og et Tyskland på fallittens rand.

Uden kompromiser kommer man ingen vegne i politik. Det bliver spændende at følge to yderpartier prøve at blive gode venner. Resultatet af de kommende fire år, vil blive synlig ved næste valg til kommune og regionsråd. Mon det overordnede politiske synspunkt og borgersyn igen bliver trådt af vejen til fordel for de egoistiske vælgeres ”hvad gavner mig lige nu” adfærd. SF taler om, hvorledes der er vist tillid fra borgerne. Vrøvl, borgerne har bare ikke så mange penge som tidligere, så nu skal de have mest muligt ud af hver eneste krone. Det kan man gøre som en moderne Robin Hood. Tage fra dem der har vækst og fremgang, og give det overskud til dem, der har tilbagegang. Hvor meget fornyelse og fremgang mon der sker i kommunerne de næste fire år?  Mon ikke vi får lidt pænere busser samt betaling for at køre i midtbyerne. Frihed er godt, bare kun under det offentliges præmisser.

Fulde folk

Den værste absolut mest belastende fulde befolkningsgruppe, er familiefædrer og -mødre. Der opstår humor, der ikke findes de to gange om året ædruligheden brydes, nemlig til Kim Larsen koncert i Skovdalen i Aalborg og til den årlige julefrokost. Der opstår lydniveauer, der er så høje at selv hunde har svært ved at høre det.

Tilbage står vi stakkels mennesker, der skal servicere jer, endda med et smil på læben fordi det står i vores medarbejderkontrakt. Men tro mig, smilet er så falsk som de slangeskindsstøvler konen går i

Og næste gang unge skal høre på generationen over, brokke sig over unges alkoholforbrug, deres opførsel og kørselsmønster, tja så kan jeg kun sige, at det ikke er alle der får slået benene væk af fire Barcadi Breezer.

Kom du ind på dit drømmestudie?

Kom du ind på dit drømmestudie? Det spørgsmål bliver tusindevis af håbefulde unge i dag spurgt om. 22% af disse må sige nej.

Har man set lidt TV2 NEWS i dag, så har man også set socialdemokratierne i form af Kirsten Brosbøll lange ud efter antallet af studiepladser, som svar på forklaringen fra Helge Sander (minister for videnskab, teknologi og udvikling), om det høje antal skyldes populærstudier, så interesserne fra de søgende har været meget ensartet.  Socialdemokraterne, sammen med rektorer fra de universiteterne, mente der skal oprettes flere studiepladser. Hertil udtalte videnskabsministeren også, at unge måske skulle se efter et studie, der er af sin art ligger tæt op af det de studerendes førsteprioritet.

Næstformanden for Danske Studerendes Fællesråd, Laura Toftegaard Pedersen (studerende i København) udtalte sig også om sagen. Hun mente det selvfølgelig var en skam, der var så mange afslag men den gode pointe hun kom med var at det er måske bedre at vente et år eller to til at forberede sig til sit drømmestudie, og derefter søge igen. Hun mente det er vigtigt at se på, hvor de søgende bor, og hvor familie og netværk er placeret geografisk.

Dertil er der stadig ledige studiepladser. 4.000 af slagsen i Jylland. Det giver den klassiske duel mellem Jylland og København (hvem glemmer altid Fyn i denne sammenhæng!?). Der er masser af ledige studiepladser i Esbjerg på både Aalborg og Københavns Universitet. Hvorfor er unge bange for at flytte fra København/Aarhus for at læse i Esbjerg/Aalborg og Odense? Er man moden nok til at vælge sin fremtid i form at et studie, så er man også moden nok til at flytte landsdel. Det tager ca. fire timer at komme hjem – er vi så bange for at komme væk fra mor og far?

Hvad angår de manglende studiepladser, så tager jeg her Dansk Industris holdning til mig. Det er fuldkommen tåbeligt at oprette flere pladser fordi antallet af søgende er stigende, hvis man alligevel uddanner sig til arbejdsløshed. Hvis erhvervslivet/de danske samfund ikke efterspørger pladserne så hjælper det næppe på arbejdsløsheden de kommende fem til ti år, hvis der ikke er et arbejde at få efterfølgende.

Da jeg selv går på Humanistisk Informatik, Kommunikation på Aalborg Universitet så er det et af stederne, der i hvert fald ikke kan klantres for at lukke dørene. I dag har 201 studerende fået at vide de skal møde til morgenmad på Gammeltorv 1. september. Humanistisk Informatik har ligeledes en afdeling i Ballerup, hvor 65 af 65 mulige er kommet ind. Et studie og 266 nye studerende er en pæn slat studerende – især sammenlignet med andre studieretninger.

Med hensyn til de ledige pladser mener jeg ikke kun man skal se på hvilket studie, der tilbydes, men i høj grad også hvad den by man søger i tilbyder… Et studieliv kræver meget og som ung har man også en række kulturmæssige krav til den by man læser i. Det lyder som en luksus og er da også muligt det er det. Men hvis det forholder sig sådan må universiteterne i større dialog med kommunerne og drøfte om studielivets aspekter uden for universiteternes mure. Det gælder sig også i form af boligsikkerhed til billige penge, da det koster en jetjæger at forsørge sig selv, selv i Netto. Hertil kommer en studiejobsikkerhed, og måske ikke bare et hvilket som helst job, men et studierelevant job.

Jeg er fuldkommen enig med næstformanden fra Danske Studerendes Fællesråd iøvrigt angående at vente med at komme ind på sit drømmestudie, fremfor bare at vælge noget (man kan også sondere terrænet, og undersøge alternativer, da jeg ikke er overbevist om studievejlederne på de almene uddannelser er sat godt nok ind i, hvad der egentlig tilbydes – jeg havde ikke hørt om Humanistisk Informatik før jeg kontaktede samtlige studieretninger på Aalborg Universitet – og det er mit drømmestudie). Jeg startede i sin tid på et andet stude, hvor jeg og studiet ikke var helt enige om, hvad studiet skulle indebære. Fem semestre senere tog jeg skridtet, og droppede ud. Den eneste grund til at det tog så længe var at jeg ville blive ved med at give det en chance. Men jeg følte mig ikke godt tilpas på studiet, og interessen dalede i takt med studieordningernes afstand blev større til min forståelse af studiets indhold. Dermed har jeg og det studie spildt hinandens tid i 2½ år. Det kunne være brugt mere produktivt.

Så har du fået et afslag så hellere vent, undersøg mulighederne nøje, og få det gjort klart, hvad en by skal rumme af muligheder for at du vil leve et studieliv der! Investeres der rigtig i bytiltag, så kan det jo også komme byerne tilgode, hvis de studerende skulle ske at blive i området efter endt studieforløb.

For bare at sætte adgangskravene ned eller udvide antallet af studiepladser kan også resultere i ansøgere, der simpelthen ikke er modne nok til at starte på et studie. Det kræver langt mere selvdisciplin end en almen gymnasie/handelsskole/htx uddannelse. Og gennemfører folk ikke uddannelser er det synd, spild af tid og penge for begge parter.

Wuhu! Verdensøkonomien er reddet

Eller der er ca. 3,5 mio. iPhone brugere, der skal ud at skifte telefon. Den nye model er jo kommet på markedet og vi ved alle hvor vigtigt det er at have det nyeste æblebras.

Mon vi så igen ser ikke-individer stå i kø for at blive skridtet nærmere det at være designersmart (med det der kan beskrives som en avanceret mp3afspiller og klodset primitiv telefon).

Næste opsving i økonomien er når de lancerer en ny Macintosh med 0,0001 GHz mere end tidligere – og hvem ved, måske bliver tastaturet denne gang grønt.

- nogle kan ikke få armene ned af bare glæde. Jeg har svært ved at få dem op af lommen.

Tourfeberen har ramt mig.

Af samme grund er jeg nødsaget til at ligge på sofaen, have en hvilepuls på cirka 2, mens der ses Tour de France. I skrivende stund er Thor Hushovd i udbrud på en bjergetape. Han skulle efter sigende være en glimrende nedkører, og Jørgen Leth var heller ikke sen til at udtrykke at “her kører en rytter i sit terræn“. Hvad laver man i cykelsporten hvis ens terræn er nedad?

En anden der vist også har tourfeber er Nicki Sørensen. Han fremstemmede efter sin iøvrigt nydelige etapesejr “It hasn’t really gone up for me problably that I won a stage iarn the tour“. Det meget perfekte engelsk kan ses her.

Tilbage er der vist kun den danske superliga i fodbold… Lad os hurtigt blive enige om, at når FCN og AGF ligger i toppen af en tabel, så lider dansk fodbold inderligt under manglende kunnen, talent og forståelse for fodbold. AGF er et fremragende eksempel på, hvilke katastrofer det kan give at have haft Lars Windfeld og Brian Steen Nielsen på et og samme hold, og senere samme ledelse. Nu har den ene indset at det med fodbold måske ikke var det bedste for hverken sig selv eller fodboldens overlevelse. Så hvornår indser resten af AGFs ledelse det også?

Alt herfra… Det har virkelig været en stille periode med begivenheder, der har været værd at spilde andres tid med.

Det er bevist: Man kan jo altid købe sig til succes

Jeg undrer mig til tider over hvad FCK, FCM, Sønderjyske og FC Nordsjælland egentlig ville gøre, hvis de ikke havde fusioneret? Mit bud er at 2. division ville være seks, syv, otte hold rigere. Det undrer mig at man med god samvittighed kan tale om klubfølelse, når der nu ikke er tale om en klub. I bund og grund er det jo blot penge og spillerne på banen er varer. FCK er byens hold? Javel, hvad så med KB “et eller andet”, AB, Fremad Amager? Mit bud er at der er langt mere “hold” i disse klubber, samt deres nytte og gavn for dansk fodbolds talentudvikling cirka er 17 gange så stort som Parken A/S FCK’s. Men virksomhedens klubben passer vel egentlig meget godt til resten af København: Føler sig for store til at være danske, omverdenen er ligeglade med dem, og egentlig ønsker vi dem heller ikke som et dansk foregangsbillede. Og hvor dansk er en borger, der ikke ved, hvad der foregår uden for egen byzone? “Vi er et kulturelt centrum!”, øh nej, I er højst Stockholms forstad, og det kulturelle centrum i taler om er vist mest mainstream, så klap i og vis lidt mod til at afholde de skæve arrangementer. Ellers hold kæft og bed ydmygt til at resten af landet, lader jer holde de popsmarte ting, uden at give jer konkurrence.

Ikast og Herning havde nok ikke endda spillet divisionsbold, men nærmere seriefodbold. Så er det jo godt pengene fra den sorte jyske bonderøvsmuld kan komme frem og blive benyttet på sport. Ja, gud bedre man selv laver lidt talentudvikling først.

FC Nordsjælland kunne passende følge med Brixtofte og resten af Farum ned i et sort hul. Var jeg nordsjællænder og blevet taget så groft i røven, og belønningen er et skide fodboldhold, så var jeg nok flyttet til en kommune med et mere sundt økonomisk synspunkt. Sønderjyske består af et område, der tidligere har været tysk, så vi ønskede dem ikke dengang , endsige at vi gad kæmpe for at beholde området, så kunne de ikke fise syd for grænsen igen og gøre dansk fodbold en tjeneste.

Det var lige en kort note, og to indlæg på en dag – It’s chrismas all over again!

Status post-karneval

Ja, så er det ved at være alt for længe siden jeg sidst har skrevet noget. Men siden sidst er jeg både flyttet, har skrevet praktikrapport og er nu på vej til at starte på min sidste uge som praktikant hos Nielsen & Christensen, et revisionsfirma i Hasseris Bymidte i Aalborg. – Nå ja, og så er der nok en gang holdt Riberpris

Praktikforløbet kan jeg ikke klage over, tværtimod. Det har været fantasisk spændende at arbejde for revisorer, hvis tankegang er noget anderledes end hos os flippede humaniora-typer – og så ikke mere fordomsnak. Jeg er også superglad for at fortsætte hos N&C, for at lave deres arrangement om aftenen til firmaets medarbejderdag, og muligvis ligger der også noget web-arbejde om hjørnet, så livet er godt, både privat og på det arbejdsmæssige område – nydeligt!

Bor man i Aalborg, så er d. 24 maj henvist til tømmermænd, junkfood og sms-storm med vennerne om to ting; hvor stiv man var til gårsdagens karneval, og hvor smadret man er i dag – så spændende.  Da jeg ligesom ikke er den store karnevalstilhænger og ikke er den overbevisning at karneval i Aalborg er udnyttet særligt godt, valgte jeg i stedet at tjene pengene ved 13 ½ timers arbejde i Kort & Godt. Banegården er et brændpunkt i forbindelse med karneval, da alle deltagende fortsætter fra det kæmpe optog og videre over i Kildeparken. Banegården er sådan set indgangen til Kildeparken, så masser af kunder gør arbejdsdagen ret heftig.

Til gengæld tror jeg også, at skal man se det geniale i karneval ud fra hvorledes det eksponeres, så skal man være ung og med hang til Paradise Hotel druk. Det hele drejer sig om denne ene lørdag, hvor Nordjyllands unge, klæder sig ud (og uden hensyntagen til årets tema), og drikker sig fra sans, samling og almen beruselse. Mens hele resten af ugen, hvor mavedans og fantastisk flotte dragter fra hele verden vises frem, i mindst lige så store festligheder, sættes i baggrunden som noget sekundært. Det er en fatal fejl, hvis man ønsker at bruge karnevallet til ekstern promovering (hvilket man vil, ellers giver ‘Aalborg vild med verden’ [apropos elendige promoveringsforsøg og fuldkommen spild af skatteborgers penge i forsøg på at promovere en by] absolut ingen mening). Aalborg, der kæmper med at sætte fokus på kulturen, kæmper med at slippe af med sætningen “Aalborg, din gamle havneluder” og kaldet “Aalborg, betonens by”, ja så gavner det sgu ikke at forherlige hensynsløs druk. Sæt fokus på det øvrige af ugen. Drikkefesten må stadig gerne være der, men få nu forklaret omverdenen at det ikke handler om drukdagen, men om kulturmøder og borgelig festlig glæde.

Når man som Aalborg gerne vil udvide sine borgerkapacitet, med andet end unge sprut-elskende individer (hvis individ-niveau kan diskuteres – som ordsproget siger: never underestimate stupid people in large groups , også kaldet Københavnere i daglig tale, eller de er ikke dumme, faktisk bare lidt uoplyste og naive i alt for mange henseender, men det er en anden snak), så skal der fokus på familie og borgeligt samspil, samt medindflydelse på kulturliv. En større medindflydelse end det man får gennem oprydning om søndagens efter karnevallets optog – for druk sviner vanvittig meget.

Dertil kommer musikken om lørdagen. Størstedelen er ikke forskellig fra det man hører på et hvilket som helst provinsdiskotek uge efter uge. Det er sgu sørgeligt, man ikke sørger for at tilrette sin musik til et karneval, når man skal spille der. Man gider sgu da ikke høre folks allerede kendte CV inden for musikken, vel? Smid nogle nye toner med nyt leg og test om det virker. Ellers kan man lige så godt få karnevalsstemning i stuen gennem en dødsyg opsamlingscd.

Musikken i Kildeparken er også det sædvanlige musik, der ikke udefra ikker differencierer sig fra nogen festival eller noget. Bands, der er valgt efter hvem, der lige kunne den pågældende lørdag, samt DJ’s der er alt for optaget af at høre sin egen stemme og spille det de ved der virker. Om temaet så er “det søde liv” eller “eksotisk og erotisk” gør ingen forskel, ej heller om det er Hjallerup Marked (no offence – næsten), karneval eller havefest. Sørgeligt, sørgeligt, sørgeligt!

Tilbage står så et par floats (læs: de vogne med musik), der gør noget ud af dagen, sammen med de få gæster, der påklæder sig efter temaet, danser, holder humøret højt osv. De drukner desværre oftest i ligegyldige floats, og gæster der klæder sig mere efter hvor tydeligt hans overkrop træder frem eller hendes bryster springer op i fjæset på førnævnte med overkroppen. Oven i det kommer de værste karnevalsdeltagere. Dem der mener de er for lækre til at klæde sig ud, men går med resten af sin u-udklædte gruppe, begge køn godt smurt ind i bruncreme, hvortil hans maskine-trimmet frisure og anabolske overarme supplerer det kiksede udseende i hvide, lidt for store bukser – oh please havde de Kappa træningsbukser på tilbud, og hende i langt lyst eller mørkt hår (ingen midt i mellem, plastikbryster for samme pris som et mindre afrikansk lands formue, og lyse tætsiddende satinbukser… Det værste ved sådan nogle grupper er ikke den manglende udklædning, eller deres latterlige attituder, men de ødelægger festen for 50 gange så mange som dem selv. Skulle man skråle noget, der ikke falder i deres smag eller på anden måde genere disse amøber, så får man tæsk. Simpelt og effektivt, sørgeligt, sørgeligt, sørgeligt.

Så hvad skal Aalborg Karneval. De skal ud af drukskallen og ind i festen i stedet. De skal fandme gøre opmærksom på de eksisterer – så kunne man også være fri for at høre om hvor fantastisk Copenhagen Carnival (ja for dansk er ikke godt nok) selv mener de er. Karneval i Aalborg skal fornyes på så mange punkter, og drives langt mere professionelt end det er tilfældet. Fint nok at Huset i Hasserisgade spiller en kæmpe rolle, men der er lidt for meget frivillig initiativ over et så stort arrangement. Få fokus på floats rolle, få fokus på resten af ugen, så det bliver en uge som Aarhus Festuge, så de også lærer at lukke røven over deres forherlighed (det er noget Aarhus burde gøre generelt – et sted byens superligahold oftest er bedst – men det kan de nok takke ham den fede (Lars Windfeld) og psykopatapperatet uden talent for nogen sport (Brian Steen Nielsen) for). Men Aarhus’ store problem er deres kloneuddannelsesinstitution (Aarhus Universitet) står i skyggen af åh det almægtige Købehavns Universitet (yeah right), i klonedannelsen – hvor bliver individerne af sammen med selvstænding tankegang, i stedet for at citere allerede kendt tekst? Forsvandt den til hippie-instalten RUC?

Råb Aalborg Karneval, råb så højt du kan. Du er lige nu klassens bangebuks. En rolle Aalborg selv har haft, men prøver (dog halvhjertet( at bryde ud af. Så kom med i kampen og leg med de store – det er så meget sjovere!

Rekrutteringsvideoernes mange ansigter.

Mens TDC Norden har fået en rekrutteringsvideo jeg på intet tidspunkt kan tage seriøst, så lykkes det lidt bedre for andre. Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) har fået sig en hammerfed video, der virkelig kan motivere seeren. Deloittes videoer svømmer altid i “selvfedenhed” og giver publikum brækfornemmelser, og det er stik modsat med DIKUs video. Den giver i stedet svar på tiltale om de fordomme, der end måtte være i forbindelse med, hvad en datalog og datalogi egentlig er.

Et yderligere plus ved filmen er, at den ikke har næsten samme spillelængde som et Hollywood stordrama. Hold nu op med at lave de 12-15 minutters film, hvor der kører noget åndsvagt musik i loop som baggrundsstøj, mens en trekvart monoton stemme forklarer, hvad publikum ser på billederne. Nå ja, billedsiden. Brugen af fulltotal- og panoramabilleder i løbet af 15 minutter burde have en øvre grænse. Det skaber simpelthen ikke nok dynamik i en film.

Det, der er så forbandet godt ved DIKU-filmen, er genren. Selvom jeg er tilhænger af, at det hele ikke tages for seriøst, og især ikke hvis man søger at målrette sig til unge mennesker, så mener jeg TDC virker som en bonderøv i afsenderrollen. Mine herlige fordomme gør, at jeg tror kun det er i Brovst på adressen med den gejlede Golf III, der synes videoen er sjov og tiltalende. Den type af mennesker, der sidder ved supporttelefonen i videoen, gør, at jeg ikke får vælger TDC foreløbigt. En virksomhed jeg ellers intet har imod.

DIKUs video er uformel og oplysende på samme tid. Den har en ganske flot billedeside, og tempoet er højt, og samtidig varierende. Når det mere komplekse skal forklares skrues der ned, uden at gå på vågeblus. Smukt, og gid andre ville gøre det samme.

Filmen kan i øvrigt ses her

Facebook giver falske forhåbninger og har økonomiske bagtanker

Det kom som et stort chok for mig, da jeg tidligere i dag læste om, hvorledes Facebook er en “yderst velsmurt pengemaskine", der søger at styre sine brugere. Et indlæg på K-forum gav mig denne helt nye information. Straks blev jeg fyldt med skepsis, for hvem havde forestillet sig et online community, der søger at styre sine brugere, eller forsøge sig med et økonomisk overskud. Scenariet havde kun været værre, hvis Facebook havde været under Microsoft. Så havde alles alarmklokker ringet med det samme og stedet havde haft kritikken allerede inden sitet var lanceret. For de fleste hader Microsoft fordi deres styresystem koster lidt penge – det er også yderst uretfærdigt, og for de der synes det er helt hen i vejret findes der jo alternativer. Jeg kan anbefale Ubuntu, hvis man er helt tabt bag en computer. Der er det ikke helt så nødvendigt med kommandoer fra terminalen for at installere og køre programmer (Ja gratissoftware gør det ikke altid så let, så husk endelig kommandoen apg-get xxxx)

At Facebook søger at tjene en skilling og de forbeholder sig retten til at bruge de billeder, der uploades af brugerne på sitet, kan ikke komme bag på de fleste – og brugere af K-forum burde vide lidt om kommunikation, så her må informationen være endnu mere ligegyldig. Når man opretter sig på Facebook siger man ja til deres “licence agreement”. Er man ikke enig i den, kan man jo blot lade være med at oprette sig. Er man bange for at man selv kommer til at virke lidt for useriøs på sitet,  så overvej dog indholdet.

Yderligere var en betænkelighed også at ens privatliv ikke længere var så privat. TJa, nu vælger man jo så ligesom selv, hvor meget der skal stå om en selv i sin profil. Så kunne man undlade at fortælle om skænderiet med konen, sin dumme chef eller hvad man nu kunne finde på at skrive. Det kan sgu da heller ikke overraske at ens (måske) kommende arbejdsgiver lige ser på Facebook, hvilken klods, der søger stillingen som IT-chef og skriver man har lidt kendskab til Word i sin ansøgning.

Jamen åh nej, det er også kommercielt! Her skulle skribenten fra tidligere linket indlæg nok overveje at tage et enkelt kursus i samfundsøkonomi, virksomhedsøkonomi eller lignende. Et hint: Hvis ordet økonomi indgår i kursustitlen, så er det noget med krone/øre at gøre, og det er en god start. Det koster fakkertalt (herligt ord) penge at have sådan en side kørende. Og med nogle af de brugere, der konstant skriver til Facebook-supporten eller søger retssag over personlighedskrænkelse, så koster det også medarbejdertimer.

Om venskaberne på Facebook er falske eller ej gider jeg ikke engang kommentere på. De er vel ikke mere falske end et klassisk forum-community, hvor folk deler en interesse, men kommer fra hele verden. Sjovt nok har jeg prøvet på nationalt plan at tage til den anden ende af landet, og mene hotelpriserne måske ikke lige stod til en SU, hvor jeg så har spurgt om husly hos nogle af de mange “falske” venner, og fået det. K-forum skribenten skal måske passe på med at nedgøre intelligenten hos brugerne af Facebook så drastisk som han gør. (Det er her vigtigt at pointere, jeg ikke ser indlægget som en holdning K-forum tager til sig, men skribenten af det enkelte indlæg).

Jeg er blevet en flittig bruger af Facebook. Jeg er online flere gange om dagen og føler mig ikke forulempet. Der er meget få “kønne” billeder af mig, dels fordi jeg per definition ikke tager det hele så seriøst og dels fordi jeg har gjort det til en ære ikke at have gode billeder af mig. Hvad der står på Facebook om mig, er noget jeg til en hver tid kan stå inde for. Jeg føler ikke mine venner er falske, men tager det heller ikke dybt fornærmende hvis de ikke skriver tillykke med fødselsdagen til mig når den dag kommer. Facebook bruges i en løs onlinesammenhæng som underholdning og kan i et virksomhedsøjemed bruges kommercielt. Brugerne skal i den sidste ende nok få skilt skidtet fra og bruge det lige nøjagtig i den sammenhæng det passer dem.