Verden på et ben

Ja, så er det ved at være alt for længe siden jeg sidst har skrevet noget. Men siden sidst er jeg både flyttet, har skrevet praktikrapport og er nu på vej til at starte på min sidste uge som praktikant hos Nielsen & Christensen, et revisionsfirma i Hasseris Bymidte i Aalborg. – Nå ja, og så er der nok en gang holdt Riberpris

Praktikforløbet kan jeg ikke klage over, tværtimod. Det har været fantasisk spændende at arbejde for revisorer, hvis tankegang er noget anderledes end hos os flippede humaniora-typer – og så ikke mere fordomsnak. Jeg er også superglad for at fortsætte hos N&C, for at lave deres arrangement om aftenen til firmaets medarbejderdag, og muligvis ligger der også noget web-arbejde om hjørnet, så livet er godt, både privat og på det arbejdsmæssige område – nydeligt!

Bor man i Aalborg, så er d. 24 maj henvist til tømmermænd, junkfood og sms-storm med vennerne om to ting; hvor stiv man var til gårsdagens karneval, og hvor smadret man er i dag – så spændende.  Da jeg ligesom ikke er den store karnevalstilhænger og ikke er den overbevisning at karneval i Aalborg er udnyttet særligt godt, valgte jeg i stedet at tjene pengene ved 13 ½ timers arbejde i Kort & Godt. Banegården er et brændpunkt i forbindelse med karneval, da alle deltagende fortsætter fra det kæmpe optog og videre over i Kildeparken. Banegården er sådan set indgangen til Kildeparken, så masser af kunder gør arbejdsdagen ret heftig.

Til gengæld tror jeg også, at skal man se det geniale i karneval ud fra hvorledes det eksponeres, så skal man være ung og med hang til Paradise Hotel druk. Det hele drejer sig om denne ene lørdag, hvor Nordjyllands unge, klæder sig ud (og uden hensyntagen til årets tema), og drikker sig fra sans, samling og almen beruselse. Mens hele resten af ugen, hvor mavedans og fantastisk flotte dragter fra hele verden vises frem, i mindst lige så store festligheder, sættes i baggrunden som noget sekundært. Det er en fatal fejl, hvis man ønsker at bruge karnevallet til ekstern promovering (hvilket man vil, ellers giver ‘Aalborg vild med verden’ [apropos elendige promoveringsforsøg og fuldkommen spild af skatteborgers penge i forsøg på at promovere en by] absolut ingen mening). Aalborg, der kæmper med at sætte fokus på kulturen, kæmper med at slippe af med sætningen “Aalborg, din gamle havneluder” og kaldet “Aalborg, betonens by”, ja så gavner det sgu ikke at forherlige hensynsløs druk. Sæt fokus på det øvrige af ugen. Drikkefesten må stadig gerne være der, men få nu forklaret omverdenen at det ikke handler om drukdagen, men om kulturmøder og borgelig festlig glæde.

Når man som Aalborg gerne vil udvide sine borgerkapacitet, med andet end unge sprut-elskende individer (hvis individ-niveau kan diskuteres – som ordsproget siger: never underestimate stupid people in large groups , også kaldet Københavnere i daglig tale, eller de er ikke dumme, faktisk bare lidt uoplyste og naive i alt for mange henseender, men det er en anden snak), så skal der fokus på familie og borgeligt samspil, samt medindflydelse på kulturliv. En større medindflydelse end det man får gennem oprydning om søndagens efter karnevallets optog – for druk sviner vanvittig meget.

Dertil kommer musikken om lørdagen. Størstedelen er ikke forskellig fra det man hører på et hvilket som helst provinsdiskotek uge efter uge. Det er sgu sørgeligt, man ikke sørger for at tilrette sin musik til et karneval, når man skal spille der. Man gider sgu da ikke høre folks allerede kendte CV inden for musikken, vel? Smid nogle nye toner med nyt leg og test om det virker. Ellers kan man lige så godt få karnevalsstemning i stuen gennem en dødsyg opsamlingscd.

Musikken i Kildeparken er også det sædvanlige musik, der ikke udefra ikker differencierer sig fra nogen festival eller noget. Bands, der er valgt efter hvem, der lige kunne den pågældende lørdag, samt DJ’s der er alt for optaget af at høre sin egen stemme og spille det de ved der virker. Om temaet så er “det søde liv” eller “eksotisk og erotisk” gør ingen forskel, ej heller om det er Hjallerup Marked (no offence – næsten), karneval eller havefest. Sørgeligt, sørgeligt, sørgeligt!

Tilbage står så et par floats (læs: de vogne med musik), der gør noget ud af dagen, sammen med de få gæster, der påklæder sig efter temaet, danser, holder humøret højt osv. De drukner desværre oftest i ligegyldige floats, og gæster der klæder sig mere efter hvor tydeligt hans overkrop træder frem eller hendes bryster springer op i fjæset på førnævnte med overkroppen. Oven i det kommer de værste karnevalsdeltagere. Dem der mener de er for lækre til at klæde sig ud, men går med resten af sin u-udklædte gruppe, begge køn godt smurt ind i bruncreme, hvortil hans maskine-trimmet frisure og anabolske overarme supplerer det kiksede udseende i hvide, lidt for store bukser – oh please havde de Kappa træningsbukser på tilbud, og hende i langt lyst eller mørkt hår (ingen midt i mellem, plastikbryster for samme pris som et mindre afrikansk lands formue, og lyse tætsiddende satinbukser… Det værste ved sådan nogle grupper er ikke den manglende udklædning, eller deres latterlige attituder, men de ødelægger festen for 50 gange så mange som dem selv. Skulle man skråle noget, der ikke falder i deres smag eller på anden måde genere disse amøber, så får man tæsk. Simpelt og effektivt, sørgeligt, sørgeligt, sørgeligt.

Så hvad skal Aalborg Karneval. De skal ud af drukskallen og ind i festen i stedet. De skal fandme gøre opmærksom på de eksisterer – så kunne man også være fri for at høre om hvor fantastisk Copenhagen Carnival (ja for dansk er ikke godt nok) selv mener de er. Karneval i Aalborg skal fornyes på så mange punkter, og drives langt mere professionelt end det er tilfældet. Fint nok at Huset i Hasserisgade spiller en kæmpe rolle, men der er lidt for meget frivillig initiativ over et så stort arrangement. Få fokus på floats rolle, få fokus på resten af ugen, så det bliver en uge som Aarhus Festuge, så de også lærer at lukke røven over deres forherlighed (det er noget Aarhus burde gøre generelt – et sted byens superligahold oftest er bedst – men det kan de nok takke ham den fede (Lars Windfeld) og psykopatapperatet uden talent for nogen sport (Brian Steen Nielsen) for). Men Aarhus’ store problem er deres kloneuddannelsesinstitution (Aarhus Universitet) står i skyggen af åh det almægtige Købehavns Universitet (yeah right), i klonedannelsen – hvor bliver individerne af sammen med selvstænding tankegang, i stedet for at citere allerede kendt tekst? Forsvandt den til hippie-instalten RUC?

Råb Aalborg Karneval, råb så højt du kan. Du er lige nu klassens bangebuks. En rolle Aalborg selv har haft, men prøver (dog halvhjertet( at bryde ud af. Så kom med i kampen og leg med de store – det er så meget sjovere!